Nyhedsbrev nr. 6

 

Samsø, den 19.9.2012

 

Kære aktietegner i den nye Samsø-Århus rute.
 
Efter en travl og veloverstået sommer er der nu nyt fra Arbejdsgruppen.
 
Vi har ikke fuldstændig ligget på den lade side, men det er klart at vi alle har travlt på denne tid af året.
 
Siden udsendelsen af vores seneste nyhedsbrev i juli er der sket små fremskridt og i denne uge er der taget beslutning om det videre forløb af projektet.
 
Man har fra Århus’ side henover sommeren forsøgt at finde yderligere investorer til projektet, dog uden held. Vi har derfor allieret os med en lønnet projektmager, der skal gøre et forsøg, at finde de resterende nødvendige investorer til gennemførelse af projektet. Der er lavet aftale med direktør Michael Hyldgaard , som afgjort er kompetent til dette arbejde. Det forventes således at der endelig afklaring omkring de resterende investorer samt finansiering af projektet indenfor de kommende 90 dage.
 
Dette arbejde fuldføres igennem det nyoprettede firma, Carbon Cat Line ApS, hvis formål er at fortsætte det arbejde der allerede er gennemført i forhold til både myndigheder og underleverandører/skibsværft.
 
Selskabet tegnes af de tidligere investorer i projektet samt Samsø Erhvervsforum og Arbejdsgruppen.
 
Vi er udmærket klar over, at hverken Samsø Erhvervsforum eller Arbejdsgruppen sidder med et demokratisk mandat til at føre forhandlinger på vegne af de mere end 500 investorer i projektet. Arbejdsgruppen har derfor besluttet at lade Samsø Erhvervsforum indkalde til stiftelse af en ny færgeforening. Foreningen kan så fremadrettet  varetage investorernes interesser i projektet.
 
Endvidere er der mange gode initiativer og forslag som man kan arbejde videre med i den nye forening, således at vi kan få denne, for Samsø så vigtige rute, sparket i gang.
 
Straks Arbejdsgruppen og Samsø Erhvervsforum er klar vil alle blive indkaldt til stiftende generalforsamling via mail og ved annoncering i dagspressen.
 
Er der spørgsmål til ovenstående står vi i arbejdsgruppen altid til rådighed for yderligere informationer.
 
 
På vegne af Arbejdsgruppen – Hans Christian Hesseldal