Status på indsamlingen 16. juli 2013

Kære alle

Så er vi gået ind i den afgørende fase i vores færgeprojekt med færgen mellem Samsø og Aarhus.

Vedhæftet referat fra vores investormøde i Besser Forsamlingshus i søndags samt relevante dokumenter til brug for indbetaling af kapitalindskud.

Tegningsblanketten kan udskrives, udfyldes og sendes til den anførte adresse med almindelig post eller indscannet pr. mail tilkontakt@samsoruten.dk . Den udfyldte blanket kan også afleveres  i Jyske Bank i Tranebjerg, hvor det tegnede beløb samtidig kan indbetales.

Indflydelse – Indflydelse – Indflydelse!

Jeg håber virkelig stadig, at I viser jeres fulde opbakning til dette for Samsø helt afgørende projekt, så vi derved kan skabe den nødvendige Samsø indflydelse i det kommende rederi. Den samlede kapitaltegning fra Samsø i rederiet, er afgørende for øens indflydelse på bl.a.  sejlplan, vinterafgange m.m. Disse forhold er af afgørende betydning for en fremtidig bosætning af pendlere på øen.

Jeg beder jer derfor om at læse det vedhæftede materiale, del det med jeres naboer, familie, venner eller andre med interesse for Samsø, således at vi kan stå samlet som en stærk og seriøs samarbejdspartner i det kommende rederi.

God læsning og fortsat god sommer

Hans Christian Hesseldal