Nyhedsbrev nr. 13

Før sommeren 2014 havde bestyrelsen for Aarhus-Samsø Ruten et konstruktivt møde med repræsentanter fra Samsø Kommune og Samsø Rederi. Bestyrelsen forelagde planer og perspektiver for ruten og blev mødt af stor velvilje fra rederi og kommune; bl.a. blev bestyrelsen anbefalet at benytte sig af rådgivning fra kommunens færgekonsulent. På et senere møde i kommunalbestyrelsen viste et flertal sig desuden at være positive overfor at se på mulighederne i at lade det kommunale rederi stå for ruten, da der vil være store fordele i samdrift Imidlertid blev det også klart, at rederi og kommune først for alvor ville have ressourcer til at tage sagen op, når den nye færge mellem Hou og Sælvig var sat godt i søen. – Dette er nu sket, og vi er klar til at genoptage dialogen med Samsø Kommune og andre interessenter med henblik på at virkeliggøre en rute mellem Samsø og Aarhus i 2017.

I mellemtiden har vi fået udformet tilbud om en tilbundsgående og opdateret brugerundersøgelse. Formålet hermed er at afdække rutens økonomi og fremlægge et solidt baggrundsmateriale for den kommunale sagsbehandling. Den endelige udformning af brugerundersøgelsen tænkes udført i samarbejde med Samsø kommune og Aarhus kommune og sættes ifølge planen i værk maj-juni 2015.

Dagsorden i henhold til vedtægterne, se hjemmesiden www.samsoruten.dk

Efter generalforsamlingen vil bestyrelsen invitere deltagerne til debat om projektets status og fremtid.